Sæt fokus på støjdæmpning og skab et bedre indeklima

1. januar 1

Når lydbølger rammer en hård overflade i et rum med lav lydabsorption, f.eks. vægge, gulve og vinduer, kastes lydenergibølgerne tilbage i rummet i form af støj. Det får det generelle støjniveau i rummet til at stige, hvilket skaber et stort behov for støjdæmpning.

Støjdæmpning er vigtigt

Vi tilbringer størstedelen af vores tid indendørs, og derfor er det vigtigt at tage højde for den indvirkning, støj har på vores helbred, koncentration, produktivitet og generelle trivsel.

Vi har alle oplevet, hvor ubehageligt dårlig akustik kan være. Om det er i hjemmet, på kontoret eller på en restaurant, hvor vi nyder en middag med gode venner, så kan støj være ødelæggende. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på støjdæmpning.

Sådan påvirker støj dig

Flere undersøgelser fremhæver akustik som et væsentligt aspekt af vores indeklima. Derudover påvirker akustikken også vores psykiske og fysiske trivsel.

Kortvarig eksponering for dårlig akustik og støj medfører koncentrationsbesvær. Det kan gøre det vanskeligere at bearbejde informationer og udføre opgaver.

Derudover påvirker det taleforståeligheden, så alle i rummet begynder at tale højere. Det kaldes også Lombard-effekten eller cocktailpartyeffekten.

Støj påvirker helbredet 

Hvor kortvarig eksponering for indendørs støj kan medføre irritation, kan kontinuerlig eksponering på længere sigt forårsage høretab, øget hjertefrekvens og forhøjet blodtryk.

De sociale omkostninger ved dårlig akustik løber op i 30-40 milliarder euro om året alene i Europa. Hvert år dør 10.000 europæere som følge af støjforurening, og i USA er høretab som følge af generel støj og støjeksponering på kontorer den tredjemest udbredte kroniske sygdom – mere almindelig end diabetes eller kræft.  

For at mindske støjen, kan man opsætte støjdæmpende plader med god lydabsorption. De dæmper støjniveauet i rummet og forebygger efterklang.

Hvad er lydabsorption?

Lydabsorption er et begreb for, hvordan overfladerne i et rum absorberer lyd, så mængden af lyd, der kastes tilbage, reduceres. For at opnå en effektiv lydabsorption skal man begrænse lydtryksniveauet i et rum med lydabsorberende materialer.

Man kan med fordel opsætte støjdæmpende plader på loft og vægge, hvilket også øger taleforståelsen, så det bliver nemmere at følge med i samtaler og præsentationer.

Støjdæmpende loftplader

Hvor god lydabsorptionen er i et rum, afhænger af rummets form og de anvendte materialer. Stenuld, som er hovedbestanddelen i vores akustikplader, er fra naturens hånd et stærkt lydabsorberende materiale. Det gør det muligt at opnå høj akustisk komfort uden brug af loftplader med forsænkninger, perforeringer eller huller.

I en undersøgelse i Frankrig fandt man ud af, at 8-9-årige skoleelever scorede 5,5 point lavere i deres nationale tests for hver 10 dB stigning i støjniveauet.
IT, BNL-BNP PARIBAS Roma Tiburtina, Atelier(s) Alfonso Femia (formerly 5+1AA), Office, Open Plan Office, Rockfon Ekla dB 40, D/AEX edge, 1200x600, white

Anvendelsesområder