Skru ned for lyden

1. januar 1

Vi har det bedre og er mere tilfredse, når støjen begrænses

Ikke al støj er uønsket. Det vil alle, der elsker høj musik, være enige i. Men uønsket støj, også kaldet støjforurening, er en reel trussel mod vores sundhed og trivsel. 

Støj kan forstyrre vores søvn, øge vores hjertefrekvens og blodtryk og kan endda påvirke vores motoriske færdigheder og kognitive funktionsevne. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) kan 10.000 dødsfald i Europa  hvert år tilskrives støj, og de årlige udgifter til støjforurening i Europa anslås til 52 milliarder US-dollars.  

Derfor har EEA og WHO fastsat mål for, hvor meget støj europæere maksimalt må udsættes for. Der anbefales et støjniveau på højst 40 dB om natten (en tredjedel af EU's borgere udsættes i dag for 55 dB) og 65 dB om dagen.  I nogle kommuner har man taget hensyn til dette ved f.eks. at indføre begrænsninger for støjniveauet ved arrangementer, der finder sted sent om aftenen og natten.

Det sunde design

En bygnings struktur har stor indvirkning på støjniveauet – og er i stigende grad blevet samtaleemne blandt arkitekter, bygningsejere og sundhedspersonale, når der diskuteres "sundt design". Mange ansatte synes f.eks., at åbne kontorlandskaber kan ødelægge koncentrationen, delvist på grund af den støjeksponering, der kan være i rummet. Når et rum skal bruges til kommunikation eller kognitive arbejdsopgaver, er rummets akustik en af de vigtigste designovervejelser. 

Materialevalget er en vigtig del af løsningen. Hvis overfladerne kaster lydbølgerne tilbage i rummet, kan de skabe et støjfyldt indeklima. Lydabsorberende materialer kan derimod begrænse lydniveauet, og lydisolering kan forhindre støjen i at blive overført fra rum til rum. 

Ved at eliminere støjforureningen kan man med veldesignede bygninger yde et væsentligt bidrag til en øget livskvalitet hos millioner af mennesker.

Omkostninger
0

er de årlige omkostninger til støjforurening i Europa

Dødsfald
0

dødsfald i Europa om året kan tilskrives støj

Støjniveau
0

anbefalet støjniveau om dagen

Lydisolering

Det kan være en udfordring at skulle reducere mængden af forstyrrelser og støjens skadelige virkninger og samtidig skabe et fleksibelt og motiverende miljø med høj diskretion. Vores dB-produkter kombinerer fordelene ved god lydisolering og fremragende lydabsorption.

Læs mere

Relaterede historier

Vores tankegang – andre temaer