God akustik skaber fredfyldte kontorer

1. januar 1

Meget støj på kontorer giver dårlig akustik. Derfor er akustiklofter særligt populære i åbne kontorlandskaber.

Arkitektfirmaet Arcasa Arkitekters kontor i Oslo, Norge, med Rockfon Blanka® dB42 med A-kant

Arkitektfirmaet Arcasa Arkitekters kontor i Oslo, Norge med Rockfon Blanka® dB42 med A-kant

God og dårlig akustik

Vi oplever et rum med alle vores sanser. Høresansen har derfor stor indflydelse på vores velvære, og derfor påvirker lyd og akustik vores velbefindende. Som du nok kan regne ud, har høj lyd og meget støj derfor en negativ effekt på vores velbefindende.

Støj kan komme af selv de mindste lyde, som i en lydbølge reflekteres i rummet og "bølger" tilbage. Er der hårde overflader som eksempelvis gulvet og generelt møbler af hårde materialer i store rum, vil lyden give meget efterklang.

Består møbleringen derimod af polstrede møbler med bløde materialer som tæpper over gulvene, vil det give bedre absorption og den dårlige lyd vil tildels absorberes og ikke medføre lige så meget efterklang.

Bedre akustik reducerer lyden

I private hjem er der bedre mulighed for polstrede møbler og bløde materialer som tæpper i stue og værelser. Det er dog ikke så sikkert, at det er muligt at have bestemte møbler og tæpper i alle rum af eksempelvis en kontorbygning for at sikre bedre akustik.

Så derfor er der brug for akustikløsninger til rummet til at absorbere lyden, så rumklangen ikke bliver ubehagelig. Det kan bestå af akustikplader til både loft og vægge, alt efter hvor stort behov for akustikregulering, man har.

Vores akustikplader består af stenuld, som er et materiale, der har utroligt gode lydabsorberende egenskaber. Når man opsætter lydabsorberende materialer af stenuld på loft og vægge, vil lydniveauet kontrolleres og heraf vil lydkvaliteten forbedres i rummet.

1/1

Integrer god akustik i designet

Nu når vi ved, at akustik er afgørende for vores velbefindende, så bør behagelig akustik selvfølgelig indtænkes i ethvert rum. En del laver fejlen, hvor de først tænker på lyd og akustik, når de kommer til indretning. Det er selvfølgelig bedst at indtænke god akustik allerede i starten af processen, så lydisolering kan indtænkes i alt fra byggematerialer til designet af rummet.

Arkitekter bør fokusere lige så meget på en bygnings akustik som dens udseende. Hvis man tænker på akustikløsning til at kontrolleren lyden allerede fra starten af en proces, vil det kunne integreres bedre som lydisolering i design og funktion - og dermed vil man bedst muligt kunne komme dårlig akustik til livs med de rette byggematerialer, lofter og vægge. Man vil også kunne skabe et flottere design, hvis man fra starten indtænker, hvordan pladerne skal se ud på loft og væg.

Dårlig akustik skaber forstyrrelser på kontorer

Mange kontoransatte beretter om dårlig akustik, hvilket er til gene for deres arbejde. Akustik er vigtigt mange steder, men særligt kontorbygninger kunne nyde godt af lydisolering og bedre akustik, så ansatte ikke generes af støj. Derfor skal der fokus på at kontrollere lyden på et kontor.

Lyden på et kontor er faktisk det næstvigtigste fysiske aspekt (næst efter lys), som påvirker produktiviteten på arbejdspladsen. For der sker faktisk et fald i produktiviteten, når man udsættes for forstyrrende støj, da lyden i rummet gør, at man hives ud af koncentrationen og ikke har mulighed for at fordybe sig.

Forskning viser, hvor vigtig akustikken er

Faktisk viser forskning, at ansatte i et åbne kontorlandskaber er 15 % mindre produktive. De har vanskeligere ved at koncentrere sig, og på grund af mindre forstyrrelser mister de mere end 20 minutters koncentreret arbejde om dagen.

Ved at forbedre akustikken og lyden kan man øge produktiviteten i det åbne kontorlandskab. De ansatte får ca. 50 % bedre koncentration og ca. 50 % færre forstyrrelser. De laver 10 % færre fejl, og deres stressniveau falder med mere end en fjerdedel. Derfor har akustik ikke kun stor betydning for individers velbefindende, men også for virksomheder, da de ansattes produktivitet påvirkes af støj.

Produktivitet
0

mindre produktivitet i åbne kontorer

Mistet arbejde
0

minutters koncentreret arbejde går tabt pr. person pr. dag på grund af forstyrrelser

Koncentration
0

større koncentration og 51 % færre forstyrrelser med forbedret rumakustik

Bedre akustik giver bedre medarbejdere

I takt med at vi går over til en videnbaseret økonomi, hvor en virksomheds succes i stigende grad afhænger af medarbejdernes produktivitet og tilfredshed, bliver lyden og støjen på kontorer et presserende problem for virksomhederne.

Akustikken er et særligt stort problem i åbne kontorlandskaber, som findes i mange virksomheder i dag. Søren Peter Lund, som er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, forklarer:

"Den manglende privathed i et åbent kontorlandskab får de ansatte til at føle sig konstant overvåget, og støjen omkring dem kan blive opfattet som truende og forstyrrende. Det er især vanskeligt at koncentrere sig, når andre mennesker taler omkring én. Den akustiske kvalitet i et rum er en af de vigtigste faktorer at tage højde for, når man designer rum, der bruges til både kommunikative og kognitive arbejdsopgaver.".

Lydabsorberende egenskaber redder kontoret

Der findes en del forskellige akustikløsninger, som opfylder forskellige behov og krav til lyden. Særligt er det vigtigt at arbejde med overfladerne i rummet, da hårde overflader rimer på dårlig akustik. Vi har akustikløsninger til både loftet og væggene, soom reducerer efterklangstiden.

Mange kontorer benytter sig af akustiklofter for at kunne kontrollere lyden, men hvordan finder man det perfekte akustikloft? Vi har en del forskellige lofter, som kan forskellige ting og monteres på forskellige måder - fælles for alle er, at de yder god støjdæmpning.

Vi har dog ikke kun løsninger til loftet, som dæmper støjen, men også til væggene. Har man et stort behov for dæmpning af støj, er det helt ideelt også at sætte væggen i spil. En af vores løsninger til væg er Rockfon Eclipse. Pladen kan ophænges i bestemte mønstre, så placeringen skaber et flot design, der passer godt ind i indretningen.

1/1

Mere end bare et akustikloft

Vi har lofter, som kan mere end at kontrollere lyden og akustikken. På et kontor spiller akustik en stor rolle, men lys spiller en større rolle. Og her er man ikke nødt til udelukkende at ty til kunstig belysning, for faktisk kan lofter med lysreflekterende egenskaber bidrage til et lysere indemiljø ved at føre det naturlige dagslys længere ind i rummet. Det gælder eksempelvis vores akustikloft Rockfon Blanka.

Specielt akustikloft

Der kan være flere grunde til at regulering af lyd på et kontor kan være udfordrende. Det er måske ikke så ligetil at opsætte akustikløsninger på loftet eller vægge, hvis der er ujævn overflade. Men faktisk kan vores Rockfon Mono Acoustic opsættes på overflader uanset om de er lodrette, vandrette, skrå eller kurvede.

Dæmp støjen i dag

Akustikløsninger kan bidrage til at løse støjudfordringer på kontoret, idet der skabes et fleksibelt, attraktivt arbejdsmiljø med højere lydkvalitet, hvor de ansatte kan arbejde med større tilfredshed og uden forstyrrelser. Men vores produkter har også mange andre anvendelsesområder.

De fleste af vores løsninger har let og hurtig montering. Da lofterne er hurtige at montere, vil rummet stå klart hurtigt igen - processen og ventiden vil ikke være så lang, som hvis loftet tog lang tid at montere. Det er blot en af akustikpladernes fordele.

Kontorakustik

Over 90 % af driftsomkostningerne i en organisation hænger sammen med medarbejdernes effektivitet. Derfor er det vigtigt at tage højde for den indvirkning, akustikken og indeklimaet har på kontorets medarbejdere.

Læs mere

Relaterede historier

Vores tankegang – andre temaer