Alle brændbare materialer afgiver en vis mængde giftig røg, når de brænder. Hvor meget giftig røg der afgives, afhænger af materialet, hvor meget ilt der er til rådighed, og hvor længe materialet brænder. Ved tilstrækkeligt høje koncentrationer i tilstrækkeligt lang tid er giftig røg sundhedsfarligt for dem, der udsættes for røgen.
I de tidlige stadier af en brand, før overtændingen, kommer røgen fra de første genstande, der blev antændt – oftest møbler og andre ting i rummet. Efterhånden som branden udvikler sig og når overtændingspunktet, stiger mængden og giftigheden af den afgivne røg betydeligt.
Hvis ilden ikke slukkes eller går ud af sig selv, fortsætter den med at fortære tingene i rummet, herunder de brændbare byggematerialer (også udvendigt på bygningen, hvis branden bryder igennem vinduerne). Det giver ilden yderligere næring og øger mængden af giftig røg. Når ilden og røgen breder sig igennem bygningen og op ad facaden, truer den også personer i dele af bygningen, som er langt fra brandens arnested. Det gør det vanskeligere at evakuere bygningen.
Brande udvikler sig i dag 5-10 gange hurtigere, end de gjorde i 1950'erne1. Derfor afhænger beboernes og redningsfolkenes sikkerhed i høj grad af, hvordan bygningens materialer reagerer ved brand, og om der afgives tyk, giftig røg. Røgen dræber flere mennesker end selve ilden. Faktisk viser statistikker fra Storbritannien, at røg er skyld i mere end halvdelen af alle dødsfald ved bygningsbrande2.
1: UL, Analysis of Changing Residential Fire Dynamics and Its Implications on Firefighter Operational Timeframes
2: Department for local communities and government, Fire Statistics Great Britain 2013-2015, januar 2015
En del af ROCKWOOL koncernen
Nogle af vores søsterbrands tilbyder også løsninger, som imødegår denne udfordring.