Lad fraskæret blive indsamlet
Akustik plus ApS kører fraskæret fra Rockfon akustikplader til eget lager og får det senere fragtet til et af RGS Nordic’s 16 modtageeanlæg, som derefter varetager indsamlingen af stenuldspladerne.
”Vi tager vores afskæringer med tilbage til vores lager i Randers, og når vi har en bunke af det, så får vi det kørt med vognmand til RGS Nordic i Grenaa. Vi bliver stadig bedre til at bruge stumperne, så der bliver faktisk mindre og mindre”, siger entreprenøren.
Point for bæredygtighed
Akustik plus har blandt andet deltaget i Rockcyle med returtagning og genanvendelse af afskårne produkter i det DGNB guld certificerede byggeri Rambølls domicil i Esbjerg.
Bo Jørgensen, Specification Sales Manager hos Rockfon fortæller, at der normalt vil være et spild på tre til fem procent i form af afskær fra akustikpladerne i et projekt, og når det bliver recirkuleret i ordningen bidrager det med point til de forskellige bæredygtighedsordninger.
”Det bliver dokumentet med afvejningssedler, hvor mange ton stenuld der kommer tilbage fra byggesagen, så det giver point til certificeringsordningen. Derudover er der jo udarbejdet EPD på vores akustikplader, som også giver point til ordningerne2, fortæller Bo Jørgensen fra Rockfon.
Direkte aflevering
Siden 2012 har Rockcycle eksisteret, og i tæt samarbejde med RGS Nordic har det været muligt at indsamle stenuldsaffaldet. RGS Nordic står for praktikken omkring sortering, nedgranulering af materialerne, test for uønskede stoffer og transport til ROCKWOOL fabrikkerne.
Entreprenører og håndværkere aftaler selv aflevering og pris direkte med RGS Nordic – afleveringen sker på et af de 24 anlæg rundt om i landet eller til en kommunal genbrugsstation serviceret af RGS Nordic.
ROCKWOOL sørger for, at alt stenuldsaffald gennem ordningen bliver genanvendt, og RGS Nordic kan udstede et certifikat om genanvendelse af ulden, hvis der er behov for dokumentation.
Læs mere om Rockcycle
Tilmeld dig Rockcycle