Ny erfaren profil skal stå i spidsen for Rockfons kommercielle forretning i Danmark

Det er en erfaren brancheprofil, der i starten af juli mødte ind på kontoret i Hedehusene, som ny salgsdirektør hos Rockfon. Jens Nielsen har et solidt og indgående kendskab til byggebranchen, senest fra en lignende stilling hos Dinesen.

gode-kollegaer

Stærk profil skal løfte Rockfon til nye højder  

Jens Nielsen har solid erfaring fra bygge- og interiørbranchen, hvor hans netværk og skarpe øje skal hjælpe Rockfon brandet til at opnå nye højder inden for akustiske og mere bæredygtige loft- og vægløsninger til kontorer, skoler, hospitaler og hoteller. Jens har et indgående kendskab til tendenser og trends, da han senest har været salgsdirektør i gulvvirksomheden Dinesen, men CV’et fortæller også om erfaringer for blandt andre designhuset Fritz Hansen, kontormøbelvirksomheden B8 og byggemarkedet Stark.  

Jens er et værdifuld led i, at få Rockfon op på en ny scene og få vist, at produktporteføljen indeholder mere end blot et hvidt lærred til loftet.  

- “Jeg brænder for at arbejde med design og byggematerialer, og det er én af årsagerne til, at Rockfon er et rigtig godt match. Desuden er det en ambitiøs virksomhed, der på flere måder vil sætte et positivt aftryk, hvilket jeg vægter højt. Nu glæder jeg mig til sammen med det danske salgsteam at udvikle Rockfons position på det danske marked med både bæredygtige og innovative løsninger”, lyder det fra Jens Nielsen. 

Kundernes behov er i centrum og skaber drivkraften  

Det er ikke blot den omfattende brancheerfaring, som vi får glæde af, men Jens tilføjer også et stort drive, når det kommer til mennesker og samarbejdet med kunder og medarbejdere. Det er relationen med kunderne og samarbejdet med kollegaerne, der skaber drivkraften for Jens, og han går til sine opgaver med fokus på at udvikle relationerne – og skabe et holistisk brand.  

- “Jeg ser frem til at arbejde med Rockfons stærke akustiske løsninger og styrke vores brand hos alle de væsentlige målgrupper. Som ny salgsdirektør er jeg ikke bare drevet af kunderne og deres behov, men også af at være med til at sørge for, at vores stærke team af kompetente sælgere føler sig godt tilpas. Mit blik er skarp rettet mod de fælles mål, vi skal opnå, og på hele paletten af stakeholders, der skal mødes af et godt og solidt brand.” 

Selvom hovedkontorets adresse siger Hedehusene, vil Jens udnytte sin bopælsadresse til at have en finger på pulsen over hele landet. Han bor til daglig i Vejle med sin kone, og netop det faktum at han bor i Jylland, gør at vi kan få et stærkere bånd ud til medarbejderne, kunderne og diverse projekter.  

Udover at jeg kommer til at arbejde fra Rockfons hovedsæde i Hedehusene, vil jeg udnytte min bopælsadresse midt i landet, hvilket vil være med til at styrke forbindelsen til vores medarbejdere, kunder, projekter på tværs af landet.” 

Rockfon er glade for at kunne byde Jens Nielsen velkommen på vores akustiske rejse som ny salgsdirektør for den kommercielle forretning af Rockfon, Danmark.