De akustiske lofter og vægpaneler fra Rockfon er nu Cradle to Cradle Certified®

26. februar 2021

Rockfon har opnået Cradle to Cradle v3.1-certificering i Bronze og Sølv for 90 % af de produkter, der produceres i Europa.

Hos Rockfon reducerer vi hele tiden udledningerne på tværs af vores produktions- og forsyningskæde, og vi presser os selv til at skabe produkter, der er intelligente, smukke og holdbare. Vores akustiske løsninger er fremstillet af natursten, hvilket gør dem cirkulære og fuldt genanvendelige.

Drevet af vores engagement og filosofi om at fremstille produkter, der har en positiv indvirkning på mennesker og jorden, har vi valgt at certificere vores akustikløsninger i henhold til det såkaldte Cradle to Cradle Certified Products Program.

Cradle to Cradle Products Innovation Institute sætter en af de mest omfattende standarder for design og fremstilling af produkter, der har en positiv effekt i dag og i fremtiden.

Bæredygtighed er kernen i vores forskning og udvikling, og vi er stolte af at være en del af ROCKWOOL Group, som er engageret i bæredygtighed og bygger en bedre fremtid ved at dekarbonisere vores forretning og værdikæde til forskningsbaserede mål (Science-Based Targets, SBTi). Det er ikke kun vigtigt for os, det er også vigtigt for vores kunder.
 

I maj 2020 begyndte vi vores rejse mod at opnå Cradle to Cradle-certificering for 90 % af vores portefølje af akustikløsninger. For at opnå certificeringen arbejdede vi tæt sammen med vores partnere i forsyningskæden om kritiske aspekter af vores produkter og aktiviteter, herunder materialesundhed, produktcirkularitet, ren luft og klimabeskyttelse, forvaltning af vand og jord samt social retfærdighed.

"Vi er meget stolte af denne præstation og glade for at kunne dele nyheden med vores kunder og interessenter," siger Magdalini Psarra.

Vi forbedrer løbende vores fodaftryk og ydeevne. Vores engagement i bæredygtighed er nu også gjort synlig med vores deltagelse i Cradle to Cradle Certified Products Program.

Magdalini Psarra

"Som en af de første virksomheder, der vurderede deres produkter i henhold til Cradle to Cradle Certified Version 4.0-pilotstandarden på tværs af de fleste kategorier, har ROCKWOOL Group påtaget sig en fremtrædende rolle for at demonstrere den kritiske værdi ved i dag at anvende en omfattende videnskabeligt baseret ramme til at drive transformationen og innovationen af produkter, der er skabt til i morgen," siger Dr. Christina Raab, Vice President.

Besøg vores Cradle to Cradle-webside for yderligere oplysninger.

Om Cradle to Cradle Products Innovation Institute

Cradle to Cradle Products Innovation Institute fokuserer på at styrke den cirkulære økonomi gennem produkter, der har en positiv indvirkning på mennesker og planeten. Gennem Cradle to Cradle Certified®-produktprogrammet sætter instituttet den globale standard for produkter, der er sikre, cirkulære og ansvarligt fremstillede.

Cradle to Cradle Certified bruges af fremtidsfokuserede designere, brands, detailhandlere og producenter i hele værdikæden til at forny og optimere materialer og produkter i henhold til verdens mest avancerede videnskabeligt baserede tiltag for materialesundhed, produktcirkularitet, beskyttelse af ren luft og klimaet, forvaltning af vand og jord og social retfærdighed.

Instituttet driver også den globale overgang til en cirkulær økonomi gennem partnerskaber og samarbejdsinitiativer, der forsyner virksomheder, regeringer og andre interessenter med de tekniske rammer og den viden, de har brug for til at ændre den måde, produkter designes og fremstilles på.

Læs mere på Cradle to Cradle Products Innovation Institute.