En ulempe ved støjreducerende gamingheadset er, at gameren ikke selv kan vurdere, hvor højt hun eller han taler. Derfor bemærker mange gamere ikke, hvor højt de råber, når de spiller computerspil – simpelthen fordi de ikke selv kan høre det.
Det rette gamingudstyr bør derfor ikke kun være med fokus på gamerens komfort, men også indebære lyddæmpende elementer som vægabsorbenter (akustikplader til væggene), så gamerens højlydte klik, jubelråb og frustrationsudbrud kan blive inde på gamer værelset hos gameren i stedet for at påvirke familien, kæresten eller roommaten på den anden side af væggen.
Hurtige og nemme akustikløsninger til gamer værelse
Lyddæmpende løsninger behøver heldigvis ikke kræve hårdt arbejde og ombygning. Der findes nemlig akustikplader, der er hurtige og nemme at montere. Det gælder eksempelvis vægabsorbenter, som kan monteres på en enkelt eller flere vægge i et gamer værelse.
Vægabsorbenterne kan fås i forskellige farver og arrangeres i mønstre, så gameren hverken skal gå på kompromis med æstetikken eller funktionen. De akustiske vægplader komplementerer hjemmet både med god akustik og godt design – og de er derfor ideelle som støjdæmpning til værelset.
Lyddæmpning gør gaming bedre
De lyddæmpende vægplader har høj lydabsorption og absorberer derfor lyden, så gamerens råb og natlige samtaler reduceres for familien på den anden side af væggen.
Akustikpladerne er dog ikke kun i familiens, kærestens eller roommatens interesse, men har også sine fordele for selve gameren. Når man spiller computerspil, er det ofte med andre, som man nemt skal kunne kommunikere med. De fleste gamere har dog prøvet at kommunikere med en medspiller, hvor lyden går dårligt igennem, og det er forstyrrende for spillet.
Dårlig lyd skyldes ikke nødvendigvis et dårligt headset, som forringer lydkvaliteten. Det kan også skyldes dårlig akustik, som kan medføre ekko. Når man opsætter vægabsorbenter med formålet om at forbedre akustikken, reduceres ekko også i rummet, hvilket er til stor fordel for gameren og gamerens medspillere, som kan føre samtaler mere klart – og dét gør gaming-oplevelsen bedre.
Akustikloft til private hjem
De akustiske vægplader er en nem og hurtig løsning, hvis man ønsker at reducere støjniveauet i hjemmet. Ønsker man at udvide til loftet, kan man også få loftplader med oplimning til loftet på samme måde som til væggene.
Man kan dog med fordel også indtænke større tiltag i jagten på bedre akustik. Udover akustikplader til vægge og lofter, kan næste skridt være akustiklofter.
Det er selvfølgelig et mere omstændeligt arbejde at få opsat nyt loft end hurtige og nemme løsninger som vægabsorbenter og loftplader, men det kan være en god idé i jagten på god akustik. Og står man alligevel i en ombygning, er det ideelt at tænke lydløsninger ind fra starten.
Udover loftplader med akustiske egenskaber, er det også oplagt i byggeprocessen at få lydisolering i væggen fra rum til rum for at reducere lydtransmission.
Støjfrit hjem
I det moderne hjem i dag tager man allerede højde for mange forskellige støjkilder. Flere og flere indser værdien i væg- og loftløsninger, når det kommer til støj. Og mange vælger bevidst opvaskemaskine, vaskemaskine, køleskab og andre hvidevarer, som er støjsvage – netop for at reducere unødig larm og forstyrrende lyde i hjemmet.