I hvilken fase af konstruktionsprocessen tager du højde for arkitektonisk akustik?
Når det drøftes ud fra et indretningsperspektiv afhænger det af rummet vi designer og den type projekt, vi arbejder på. Men generelt tænker vi over det allerede fra begyndelsen. I nogle tilfælde renoverer vi, og vi ændrer den aktuelle akustik. Hvis vi for eksempel indbygger et biblioteksområde, skal det være et stille område. Så vi arbejder på det fra selve den indledende fase.
Når vi har frihed til at konstruere, konstruerer vi ud fra rummets dynamik - om det er beregnet til intimitet, konferencer eller teater. Nogle rum portrætterer en bestemt identitet, så vi kombinerer også denne med akustikken. Det afhænger også af, om det er et indvendigt eller udvendigt rum. Men der er altid et smukt design til ethvert rum og til enhver lyd.
Hvordan påvirker arkitektonisk akustik konstruktionen af en bygning eller en indretning? Skaber det at inkludere arkitektonisk akustik i konstruktionen nogen begrænsninger?
Ja, det gør det. Hvis vi for eksempel har en bygning i nærheden af en jernbane, så er vi nødt til at designe akustikken på en sådan måde, at bygningen ikke påvirkes af den. Vi starter med at skabe både en indvendig og udvendig indretning, der giver optimal akustik.
Vi er nødt til at gøre dette skånsomt, da vi ikke blot ønsker at skabe en facade, der blokerer lyden fuldstændig. Med den teknologi der er tilgængelige i dag, er det muligt at opretholde et akustisk design på højt niveau og samtidig have en smuk arkitektur. Vi er dog nødt til at opretholde en balance mellem omkostningerne og designet. Det giver begrænsninger, men også muligheder.
Vi er nødt til at give folk friheden til at vælge - de skal kunne være en del af byen og samtidig også leve for sig selv.
I år er lydens år. Hvor står vi i dag, når det gælder arkitektur og design i forhold til støjforurening?
I dag har vi løsningerne og teknologien til at skabe arkitektonisk akustik i ethvert rum.
På den anden side så bliver støjforureningen stadig værre. Vi er nødt til at være bevidste om, hvordan bygninger kan konstrueres på optimal vis for at eliminere denne støj. Vi er nødt til at tage højde for offentlige rum og deres forhold til bygninger, og hvordan begge trives med optimal akustik.
Støjforurening skal være en prioritet, så vi er nødt til at uddanne folk om akustik, da den er en integreret del af en bæredygtig verden.
Hvordan tror du, at tingene vil se ud i 2050?
For Verdenssundhedsorganisationen er støjforurening nummer to på listen, mens luftforurening er nummer et. I de kommende år er vi nødt til at blive mere opmærksomme på de virkninger, som støj har i alle rum, og den stadigt større vigtighed af akustik i bygningsdesign.
Nu om dage er støj ikke defineret som ”uønsket lyd”, men som ”uønsket lyd uden at få høreskader af den”. Denne definition hjælper med til at understrege, at støj er usundt og kan være forstyrrende på forskellige niveauer. I dag drøfter selv universiteter den skadelige virkninger af støj og den bedste måde at integrere akustik i bygningsdesign på. Det er derfor vi mere end nogensinde før har brug for arkitektonisk design og bygningskonstruktioner, der tager højde for disse aspekter. Når alt kommer til stykket, ønsker vi alle sammen at bidrage til et sundt lydmiljø.