Fremtiden for renovering i byggebranchen

Renovering af den eksisterende bygningsmasse vil være en vigtig del af byggebranchen i de kommende år og for at blive klogere på denne tendens beskriver Parik Chopra, administrerende direktør for Rockfon EMEA, den rolle han mener, renovering vil have i Europa, hvorfor det er vigtigt for indeklimaet og dets rolle midt i COVID -19 pandemi.

Hvilken rolle har renovering i Europa?

Da jeg flyttede til Europa for mere end 10 år siden, blev jeg forelsket i den smukke arkitektur, jeg så alle steder. Faktisk er jeg stadig fascineret af charmen og den rige historie i europæiske bygninger. De fortæller alle en historie, hvad enten de er historiske steder eller en lille café ved siden af.

Bygninger alene bruger 40% af den energi, vi producerer og bidrager til 1/3 af drivhusgasemissionerne i Europa. Desuden tilbringes en stor del af vores liv indendørs og ofte i forældede interiører med dårlig isolering og ventilation, hvilket negativt påvirker vores velbefindende og trivsel. Den rigtige strategi for renovering kan medføre energibesparelser mellem 50 og 70 milliarder EUR årligt. Hvis renoveringen gennemføres korrekt, bør den positive effekt af en renovering ikke kun fokusere på CO2 emissioner, men også på menneskers velbefindende, indeklimaet og evnen til at skabe job.

En ting, som jeg gerne vil fremhæve, er, at et vigtigt aspekt af renovering er dens charme! Mange gange prioriterer vi hårde tal frem for den kreative proces, der fortæller en historie om bygningen. Derfor er udfordringen, hvordan man kan bevare den rige historie, samtidig med at man hurtigt opgraderer bygningen. Dette er en større udfordring i Europa, da mere end 80% af bygningerne er overalt fra renæssanceperioden til halvtreds år gamle. Derfor tror jeg, dette er et unikt rum for Europa til at differentiere sig på det globale kort ved at være i spidsen for ”innovation inden for renovering”.

Hvordan supplerer renovering og indeklima hinanden?

Ofte overser bygningsejere eller lejere de skadelige påvirkninger af høje støjniveauer, dårlig luftkvalitet og lysforhold på brugerne af bygningge. Vi skal ikke glemme, at bygningens hovedomkostninger eller indtægter er drevet af dens brugere og ikke af regningerne. Forbedrede arbejds- og levevilkår kan forbedre produktiviteten og reducere påvirkningen på sundhedssystemet, som har en cirkapris på 2% af BNP for EU.

Den gode nyhed er, at der er voksende opmærksomhed og know-how for, hvordan man løser dette problem. WELL-standarden, Leesman Index, akustiske regler, VOC-certificering (flygtige organiske forbindelser) og HPD'er (sundhedsproduktdeklarationer) er blot nogle indsatser, der bruges for at opgradere den indendørs komfort og sætte brugerne af bygningen i centrum af designprocessen.

Renovering tilbyder en fantastisk platform til at opgradere bygningsforhold for at tilgodese brugernes behov og velvære. Et renoveringsprojekt kan sætte et reelt fokus på brugerne, da du har en masse tilgængelig information til at begynde med, når du redesigner og ombygger.

For nylig talte jeg med en direktør fra et velrenommeret agentur, der har undersøgt medarbejdernes tilfredshed og trivsel i fire tusind kontorbygninger i 90 lande, og jeg blev meget overrasket over resultatet. For at øge medarbejdernes engagement yderligere er støj den primære kilde til trivsel. Desværre er støjniveau den næstlaveste parameter i nuværende medarbejdertilfredshed. Hvis vi tænker støj og trivsel til vores boliger og hvor vi ellers befinder os, bør det ikke overraske os, at støjproblemer er endnu mere alvorlige i restauranter, skoler og gamle boligbygninger. Man bør derfor tænke på, at et renoveringsprojekt med bl.a. sikring af akustikforholdene kan være en god måde at tackle trivsel og indeklima på med en lav investering og på relativt kort tid.

Hvilken rolle vil renovering spille midt i Covid-19?

Efter min mening har hver krise to sider, en positiv og en negativ. For nu er der meget fokus på de dårlige nyheder, hvilket er fuldstændigt forståeligt, da vi stadig ikke er ude af pandemien. Tillad mig dog at fokusere på tre positive resultater, som jeg ser dem.

For det første har vi observeret et hidtil uset økonomisk svar fra regeringer og centralbanker for at mindske risikoen for illikviditet og alvorlig arbejdsløshed. Efter redningsfasen er overstået, bør en væsentlig del af stimuli pakkerne kanaliseres til at skabe nye job og skabe en mere bæredygtig fremtid. Bygningsrenovering er et perfekt sted at starte, da vi er bagud med vores renoveringshastighed, og vi er nødt til at accelerere tre gange mere for at opnå 100% netto-nul-bygninger inden 2050.

Det andet aspekt, som jeg ser stærkt frem, er et fokus på trivsel og generel hygiejne. Dette går ud på at finde ud af, hvordan man indregner to meter fysisk afstand. For mig handler det om at omdefinere formålet med et rum og omhyggeligt vælge, hvilke materialer og teknologi vi konstant udsættes for. Desværre havde vi brug for en alvorlig opvågning for indse indvirkning af ​​ren luft, støjniveauer og hygiejne på vores velbefindende. Bygningsejere og lejere bør se seriøst på brugernes trivsel ud fra et holistisk synspunkt for at reducere støjniveauet, øge dagslyset og vælge materialer, der bidrager positivt til god luftkvalitet og hygiejne.

Endelig ser jeg en 'genoplivning' som et stærkt tema, der opstår, efter at vores overlevelsestilstand er slut. Der er meget opsamlet menneskelig energi, der er skabt på grund af nedlukningen. Du kan se i Europa, at restauranter, en af ​​de mest ramte sektorer, genåbner med fornyet kreativitet og formål. Et godt eksempel er Noma i København. De åbnede igen som en udendørs vin- og burgerbar åben for offentligheden. På samme måde forventer jeg, at kontorlokaler begynder at blive til steder, der fremmer teamwork og menneskelig forbindelse, mens individuelle opgaver udføres hjemmefra.

Genoplivningen af ​​økonomien vil belyse vores fornyede formål og kreativitet, og et godt sted at udtrykke det er i de rum, vi arbejder, bliver og socialiserer. Lad os "renovere" med denne fornyede bevidsthed.