Fra indeklima til trivsel: Vi skal hæve ambitionerne

Hvad er det for en bygning, og hvad skal den kunne? Spørgsmålene er typiske for den nordiske arkitektur, der er verdensberømt for sin evne til at integrere form og funktion og fx i forhold til indeklima (lys, luft og lyd) skabe løsninger, der både performer og gør sig fantastisk godt rent æstetisk.

Men er det nok, at vi er skarpe på indeklimadesign? Bør vores ambitionsniveau ikke være højere? Som det er i dag, får arkitekter groft sagt betaling for at levere tegningerne til en bygning, der så opføres og afprøves i henhold til kravene i BR18 samt eventuelt en standard som DGNB, LEED eller BREEAM. Det betyder, at fokus netop ligger på at levere et stykke design, der lever op til de tekniske krav og specifikationer og kan bestå de beskrevne tests.

Fokus på lys, lyd og luft

Ideelt set ville man også blive vurderet på den positive indvirkning, som bygningen fremover får på brugeren, fx indlæringsklimaets effekt på de studerende. I dag er der imidlertid sjældent fokus på, hvad der sker i bygningen, efter at brugerne rykker ind, bygherre overtager ansvaret for drift og vedligeholdelse, og bygningen bliver en del af tilværelsen for brugerne. Eller rettere: Der er fokus på dette, når det gælder energiforbruget, men ikke når det gælder blødere aspekter som fx trivsel og sundhed, når brugerne benytter bygningen gennem mange år. Det er parametre, som er tæt forbundne med faktorer som lys, lyd og luft, men også påvirkes af andre faktorer som fx adgangen til grøn natur, lokalernes fleksibilitet og gå-afstande mellem funktioner i bygningen.

WELL er ny byggestandard

Her kan jeg ikke lade være med at nævne den relativt nye byggestandard WELL, der har som mål at fokusere på menneskers trivsel i blandt andet skoler og kontorer. WELL blev lanceret i 2014 i USA og er udviklet ved at integrere videnskabelig og medicinsk forskning inden for miljømæssige sundhedsaspekter, adfærdsmæssige faktorer og demografiske aspekter med førende praksisser inden for bygningsdesign og ledelse.

På den måde har man skabt et værktøj, der sætter fokus på ikke kun selve designet af bygningen, men også hvordan den over tid interagerer med brugerne og kan fungere som aktiv ramme for en sund tilværelse, hvor brugeren trives. Mod slutningen af juli i år var der 3431 projekter i 55 lande verden over, der var registreret som i gang med at anvende WELL. Endnu er der ikke registreret et dansk projekt, hvor WELL anvendes.

Her er det naturligvis vigtigt at indskyde, at flere af referencerne og optimeringstiltagene har en meget typisk nordamerikansk baggrund og ikke bare kan overføres 1:1 til den skandinaviske tilværelse og byggekultur. Det er også vigtigt at understrege, at WELL hverken vil eller skal kunne erstatte bygningsreglementet eller andre miljø- og bæredygtighedsorienterede certificeringer.

Forskning dokumenterer trivsel

Men den tilføjer netop nogle vigtige aspekter og kan på den måde fungere som et væsentligt supplement, der går hånd i hånd med de andre. Samtidig repræsenterer WELL en tankegang, som i den grad har fremtiden for sig: Tænk fx på, at forskningen de senere år har dokumenteret klare sammenhænge mellem trivsel på arbejdspladsen og blandt andet øget produktivitet, lavere stressniveau og mindre sygefravær. Det er faktorer, der kan ses direkte på bundlinjen, og med tanke på, at 90 procent af omkostningerne til en bygning netop er direkte medarbejderrelaterede, så er det ikke småbeløb, der er tale om.

Er det så ikke netop et punkt, som vi bør arbejde proaktivt med i vores design og arkitektur? I høj grad! Men det kræver, at vi kigger ud over BR18, hæver vores ambitionsniveau og begynder at tænke systematisk og holistisk over, hvad det er i og ved omgivelserne, der får mennesker til at trives.

Her kan relevante koncepter fra WELL bruges som redskaber til at sætte nogle tanker og processer i gang, så vi i højere grad udformer og indretter vores bygninger til at understøtte brugernes trivsel og helbred gennem hele bygningens levetid. Vi har som samfund ikke råd til at lade være.