Arboretet i Hørsholm er en blanding mellem en smuk park og en eksotisk skov. Her blomstrer og gror en samling på 2.000 arter af træer og buske fra hele verden fordelt på 40.000 hektar. Det gør samlingen til den største af sin art i Danmark.
Området ejes af 15. Juni Fonden og benyttes til undervisning og forskning i genetik, botanik- og planteanvendelse. Til det formål har fonden opført et nyt forskningscenter på området: Arboret-husene, der tæller et administrationshus for ansatte og et besøgshus. Sidstnævnte bruges bl.a. til undervisning for de studerende.
Den 1. oktober 2018 blev byggeriet præmieret med Hørsholm Kommunes årlige arkitekturpris. Her lød begrundelsen fra fagdommeren, adm. direktør og partner hos PLH Arkitekter Søren Mølbak:
- Alt i alt giver arkitekturen et dejligt arbejdsmiljø for de ansatte og en imødekommende atmosfære for de besøgende. Materialesammensætningen, den gennembearbejdede detaljering og det internationale præg passer smukt til hele ideen om Arboretet.
Optimale betingelser for medarbejderne
Det er arkitektfirmaet Claus Francke ApS, der står bag Arboret-husene. For direktør og arkitekt Claus Francke og arkitekt Gert Mikkelsen har præmieringen stor betydning:
- Vi har bygget Arboret-husene med et klart mål for øje: at skabe et naturbyggeri, der udgør et godt arbejdsmiljø for de ansatte såvel som inspirerende omgivelser for områdets gæster. Derfor er vi selvfølgelig glade for prisen, der understreger, at vi er lykkedes med vores mål, fortæller Claus Francke.
Claus Francke har dog ikke kun fokuseret på byggeriets visuelle udtryk for at nå målet. Han har også haft stort fokus på at sikre optimale betingelser for medarbejderne og de besøgende med en æstetisk akustikløsning. Han forklarer, hvordan det æstetiske udtryk er blevet forenet med den rig-tige akustikløsning:
- Interiøret består af flotte naturmaterialer såsom døre og lydpaneler af ahorn og planker i massiv eg. Det har vi kombineret med et akustikloft fra den danske akustikproducent Rockfon. Det har nemlig været helt afgørende med en akustikløsning, der ikke går på kompromis med indretningen. Og det har vi fået. Akustikloftet har et skjult skinnesystem og en mat, hvid overflade. På den måde bliver loftet en del af den arkitektoniske helhed.
Akustikloft skaber komfort for medarbejdere og besøgende
Kim Brandt, projektkonsulent hos Rockfon i Danmark, har samarbejdet med Claus Francke om at finde det helt rigtige akustikloft til Arboret-husene. Han forklarer, hvorfor deres valg er faldet på Rockfons Blanka-model:
- Rockfon Blanka giver både høj lysrefleksion og lysdiffusion. Det trækker dagslyset længere ind i bygningen, og samtidig sikrer den matte overflade, at lyset ikke reflekteres. Det er altså en løsning, der udnytter det naturlige dagslys. Resultatet er, at indeklimaet og den visuelle komfort styrkes for både medarbejdere og besøgende.
Kim Brandt understreger desuden, at akustikløsningen bidrager til det overordnede mål med Arbo-ret-husene: at skabe et byggeri, der spiller op til den omgivende natur.
- Det har det været vigtigt at finde en diskret akustikløsning, der ikke tager opmærksomheden fra Arboret-husenes naturtro udtryk. Her giver Rockfon Blanka, udover god lydabsorbering, et mat, hvidt loft. Det syner ikke af for meget, men passer ind i interiøret af flotte naturmaterialer.
Høj lysrefleksion og lysdiffusion
Rockfon Blanka® har en helmat, glat og ekstra-hvid overflade, som med høj lysrefleksion og lysdiffusion bidrager til energibesparelser og et lyst og komfortabelt indemiljø