87.000. Så mange danskere lever i dag med demens, anslår Videnscenter for Demens. Men det er et mørketal, for mange bliver hverken udredt eller får stillet diagnosen ved egen læge.
I Tornhøjhaven i Aalborg bliver der dog taget hånd om demensramte på bedste vis. Tornhøjhaven er en nybygget landsby, som sikrer ideelle og højt specialiserede rammer for mennesker med svær demens. God akustik i de 72 boliger er særligt vigtigt, da det er med til at give beboerne den nødvendige tryghed og velvære.
God lyd i Tornhøjhaven
De første beboere i demenslandsbyen flyttede ind i juni. Der findes én indgang til det afskærmede landsbymiljø med i alt 12 rækkehuse i en og to etager. Hvert rækkehus udgør en boenhed med seks lejligheder. Samtlige løsninger i Tornhøjhaven tager højde for beboernes nedsatte evner og skærpede behov for tryghed. Det gælder også de akustiske loftsløsninger i både boliger, fællesarealer og køkkener.
- God lyd og akustik er en afgørende faktor for beboernes trivsel. Det gælder bl.a. efterklangstiden. Lyden skal være klar og tydelig, da det ellers kan skabe stor forvirring blandt de demente, som ofte er ældre og har svækket hørelse, fortæller Birger Nürnberg, projektleder hos arkitektfirmaet Friis & Moltke, som har tegnet Tornhøjhaven.
Valget faldt på akustikproducenten Rockfons løsninger, som lever op til de høje krav fra arkitektens side.
- Det kan være svært for demente at skelne mellem forskellige lydindtryk, men Rockfons akustiklofter er med til at fjerne forstyrrelserne. Det betyder, at beboerne føler sig mere trygge. De har nemmere ved at sortere lydene, siger Birger Nürnberg videre.
Akustik er også visuel
Et andet krav til akustiklofterne var, at det æstetiske udtryk skulle være så enkelt som muligt.
- Erfaringsmæssigt ved man, at demente er mest trygge, når de omkringliggende løsninger er rolige i udtrykket. Det måtte vi også have med i vores overvejelser omkring lofterne, som beboerne ser tydeligt, når de ligger i deres senge, fortæller Birger Nürnberg og fortsætter:
- En reduktion af sanseforstyrrelserne prioriteres højt i Tornhøjhaven. Akustiklofterne fra Rockfon med til at sikre dette, da de er diskrete i designet: Overfladen er enkel og gør beskueren rolig.
I de 72 boliger og stort set alle andre steder, beboerne færdes, er Rockfons løsning Sonar X blevet installeret. I de professionelle køkkener er valget faldet på hygiejneloftet Hygenic.
- Det var et krav, at der også i køkkenerne skulle være et godt akustisk miljø. Samtidig skal løsningen være nem at rengøre. De krav er blevet opfyldt med hygiejneloftet fra Rockfon, slutter Birger Nürnberg.