Den samlede byggesum beløb sig til næsten en milliard norske kroner, og færdiggørelsen tog 1.100 arbejdere tæt på 750.000 mandetimer.
For at afbalancere efterklangstiden i områder med mange hårde byggematerialer; herunder mere end 3.500 m2 glasfacade på ydersiden, glasvægge, der fortsætter ind i forretningerne og flisebelagte fællesarealer, var det nødvendigt at fokusere på akustikken i bygningen. Dette blev opnået ved at installere 110.500 m2 Rockfon® Sonar® X-kant og Rockfon® Tropic™ A-kant.
LPO Architects har arbejdet med projektet siden 2006, mens Veidekke Agder AS og Block Berge Construction AS - begge ejet af Veidekke ASA - fik jobbet i 2009 og gjorde Atle Monan fra Veidekke Agder til projektleder. Den største underentreprenør var Caverion Norway AS (tidligere YIT), som stod for alle ingeniøropgaver, mens Block Berge Construction AS kørte 2.500 lastvogne ind med beton fra lokalområdet for at levere betonkonstruktionerne.
Byggeprojektet startede med nedrivningen af Berg Centret, der tidligere lå, hvor fase 1 med Coop Obs Hypermarket nu er placeret. Fase 1 åbnede i november 2011, mens fase 2A åbnede et år senere. Åbningen af fase 2B og 2C, der binder det nye og gamle Sørlandscenter sammen, blev afholdt d. 24. oktober 2013. Fase 2 udgør ca. 47.000 m2, mens det samlede byggeri udgør ca. 125.000 m2.
Bæredygtighed har været et stærkt fokusområde igennem hele processen, og man opnåede en imponerende affaldssortering på 78 procent i hele projektet. Opvarmning og afkøling leveres via 110 geotermiske brønde fordelt på i alt 20.000 meter, mens de rør, der fordeler jordvarmen rundt i hele bygningen, gør centret selvforsynende med såvel opvarmning som afkøling. Projektet vandt den lokale sikkerhedspris, og er nu nomineret til årets HSE pris (HSE = Health Service Excellence).
Sørlandssenteret indkøbscenter
Barstølveien 31-35
4636 Kristiansand
Norge