Familien fra Hedehusene består af forældrene Katja og Nicolai og deres to drenge med masser af energi og volume. Huset er derudover ofte fyldt med gæster fra den store familie eller venner, der alle kommer til festlige lejligheder og middagshygge. Til de store familiemiddage og med de musikglade drenge var der ofte en oplevelse af larm og det var svært at høre hinanden - irritationen kunne mærkes. Det var derfor helt naturligt at der blev tænkt på akustikken, da paracelhuset skulle have en komplet renovering i sommeren 2019.

Gør-det-selv projekt giver overraskende akustikforbedring

Gulve, lofter og vægge blev blotlagt til rå beton og forskalling. I lys, nordisk stil blev huset bygget op igen. Og der blev gjort plads til familien både, når de er mange, og når der skal hygges. Nu er der luft og overskud til dans i køkkenet og til rolig læsning i stuen. Der kan uden problemer bygges og leges med lego ved spisebordet, alt imens der laves mad ved kogepladerne. Den gode akustik og den medfølgende mindre rumklang giver en gennemgående ro, hvor alle kan høres, og der er ikke behov for at råbe til hinanden. Den akustiske forskel er ikke til at overhøre. Nicolai fortæller: "Faktisk er det sådan, at hver gang vi får nye gæster, som ikke har være her efter vi har renoveret, så bliver det straks bemærket. Alle bemærker den ekstra ro her er, når de kommer ind i køkkenet."

Privat hjem

Fløng
Hedehusene
Danmark

Alle bemærker den ekstra ro her er, når de kommer ind i køkkenet

Nicolai

Husejer

Den valgte loftløsning med akustikplader fra Rockfon blev en gør-det-selv løsning. Det var nemt at sætte op, og der hvor pladerne skulle skæres til, i f.eks. karnarpper og ved ventilation og spots mv. blev der hurtigt og nemt brugt en alm hobbykniv. Efter en hård renovering af et helt hus var det en lettelse, at lydloftet var så nemt at sætte op. I almindelige typehuse fra 1987 er det i øvrigt en fordel med den meget lave montagehøjde - der er jo ikke så meget højde at give af.

Akustik og æstitik i én og samme løsning

Katja afslutter - "Vi er så glade for den helt hvide overflade, og det lys vi nu har fået i vores stue og køkken. De hvide loftplader gør det meget mere indbydende og åbent i forhold til de gamle trælofter. Vi er ikke gået på kompromis med vores indretning og personlige stil. Vi har fået et loft, der passer til vores hus, vi har fået mere lys længere ind i huset og bedst af alt er den rolige stemning, der er fulgt med den gode akustik."

De hvide loftplader gør det meget mere indbydende og åbent i forhold til de gamle trælofter

Katja

Husejer

Privat hjem

Land:Hedehusene, Danmark
Installatør:Nicolaj & Katja
Produkter:Rockfon Blanka®
Kant:X
Dimension:1800 x 600

Relaterede referenceprojekter