Da det nye Munch-museum i Oslo sidst i oktober slog dørene op, var det med ønsket om, at gæsterne kunne nyde kunstværkerne, der tæller det verdenskendte ‘Skriget’, i behagelige omgivelser med en akustik, der giver ro til at nyde kunsten.
Museet, der er placeret ved Oslos havnefront, er designet af det spanske arkitektfirmaet Estudio Herreros, og de akustiske løsninger har været en vigtig del af projekteringen af byggeriet. Derfor blev danske Rockfon valgt til at levere omkring 9.000 m² med forskellige typer akustiklofter, der skal være med til at sikre kvalitet, æstetik og ikke mindst et behageligt lydniveau på museet.
Lyd er en del af kunst- og kulturoplevelsen
Et museum rummer ikke bare kunst og historie. Det er et sted for forskellige typer lyde, stemninger og følelser. Lyd er essentielt for, hvordan vi opfatter verden rundt om os og har dermed betydning for, hvordan vi oplever kunst og kultur.
På Munchmuseet ønsker man et behageligt og roligt lydniveau i alle lokaler. Akustikken er tilpasset med løsninger, som giver en lav efterklangstid, der forhindrer ekko og støj i bygningen. Med tusindvis af besøgende af alle aldre og nationaliteter, bidrager akustikløsningerne til at absorbere lyden. Målet har været at gæsterne på Munch-museet skal få en god kunstoplevelse i rolige omgivelser.
Distriktschef hos Rockfon, Steinar Nygård, fremhæver akustikken i et byggeri som Munch-museet:
- God akustik er utroligt vigtigt i et byggeri som Munch-museet, og det er blevet taget alvorligt. Der skal være tid og ro til at tænke og opleve kunsten på en særlig måde. Vi har fundet akustikløsninger, der bevarer et lyddæmpende niveau, selv om mange tusinde mennesker samles på et sted.
Munch Museet
Edvard Munchs Plass 1
0194 Oslo
Norge