Det nye luksushotel Sommerro åbnede officielt den 1. september 2022. Restaureringen og ombygningen af den historiske bygning fra 1931 stillede krav til moderne løsninger, der bevarer det ærværdige og genkendelige udtryk. Rockfon løste opgaven med sin monolitiske akustikløsning i flere forskellige farver.
Beliggende nær Det Kongelige Slot i Oslo, Norge, blev hovedkvarteret for byens elektricitetsværk først designet af arkitekterne Andreas Bjerke og Georg Eliassen i 1930'erne. Det elskede vartegn praler med art deco-detaljer, basrelieffer af billedhuggeren Asbjørg Borgfeldt samt vægmalerier af Per Krohg – en kunstner særligt kendt for sit "Mural of Peace" i FN's hovedkvarter i New York.
En transformation af en ikonisk bygning
Petter Stordalens nye hotel i Oslo, Sommerro, byder på både lækre Art Deco-detaljer og en særdeles god atmosfære, hvor mad- og kulturoplevelser står i kø. Der var længe store forventninger til Sommerro, som ligger på Solli Plass, ikke langt fra Det Kongelige Slot i Oslo. Over fem år har Stordalen og hans selskab Nordic Choice i tæt samarbejde med Byantikvaren i Oslo transformeret det ikoniske Oslo Lysverker-bygning til et luksushotel. Ejerne har ikke sparet på noget, og med en prislap på over 2,5 milliarder kroner er det nye luksushotel Sommerro på Solli Plass i Oslo blevet en bygning ud over det sædvanlige.
Hotellet består blandt andet af 231 værelser og suiter, møde- og selskabslokaler, 7 restauranter og barer, bibliotek, egen biografsal, et 400 m2 stort træningsrum samt Oslos første tagterrasse med svømmebassin og sauna. Det er Sommerrogaten Utvikling med Aspelin Ramm og Strawberry Brothers, som står bag udviklingen af Sommerro. LPO arkitekter har været ansvarlige for ombygningen i tæt samarbejde med den amerikanske designduo GRECODECO, som har stået for interiøret.
Opgradere akustikken til moderne standard
Den gamle historiske bygning fra 1931 var oprindeligt hovedkontor for Oslo Lysverker på Solli Plass. De sidste år er bygningen blevet forvandlet til et luksushotel i det bedste område af vestkanten. Under ombygningen har LPO arkitekter været fokuseret på at finde løsninger, der giver bygningen en moderne standard, som er i tråd med det oprindelige udtryk. Akustikken har derfor spillet en vigtig rolle under renoveringen.
– ”Dette er en historisk og gammel bygning, hvor der tidligere har været lidt fokus på akustik. Der fandtes ikke akustikkløsninger i samme grad som i dag, og det var mere almindeligt at bruge møbler og gardiner til at dæmpe lyd. Akustikken har derfor været en stor udfordring med denne bygning, og at opgradere den til en moderne standard uden at ødelægge udtrykket. Det er vigtigt for en god oplevelse af et rum, at akustikken er kontrolleret. Vi ønskede at skabe et godt akustisk miljø uden at det blev for synligt”, siger Øystein Sjøstrand, projektleder fra LPO arkitekter.
For at opgradere akustikken og samtidig bevare det ærværdige udtryk, valgte arkitekterne blandt andet den monolitiske akustikkløsning Rockfon Mono Acoustic.
– De akustiske pudsløsninger fra Rockfon er sømløse og fremstår næsten som malede og homogene overflader, samtidig med at de har en god effekt på akustikken i rummet. Disse løsninger har vi brugt i både nye rum, som vi har designet selv, men også i fredede rum i tæt dialog med byantikvaren. Vi har arbejdet meget med at finde et kompromis, der bevarer det oprindelige udtryk og bidrager til god akustik, fortæller Sjøstrand. Facaden og interiørdetaljerne er næsten identiske med, hvordan de så ud, da Oslo Lysverker åbnede sit hovedkontor den 12. marts 1932.
Brugen af farver skabte den rette æstetik
Rockfon er stolt akustikleverandør til det meget omtalte hotel, og Steinar Nygård, distriktschef i Rockfon, fortæller: – Vi er meget stolte af dette projekt, og det er en ære, at Rockfon akustiske lofter er installeret i næsten alle typer rum i bygningen, i forskellige overflader og farver. Det bidrager til en optimal akustik, samtidig med at løsningerne bevarer den gode æstetik og passer til interiøret.
Akustikkløsninger i mange forskellige farver Under udformningen og indretningen af det nye Sommerro har aktiv farvebrug været en væsentlig faktor. På hotellet er der blevet monteret akustikkløsninger i mange forskellige farver, leveret af Rockfon.
– Lofterne fra Rockfon fås i stort set alle farver, og de lader sig godt kombinere med den type design, vi ønskede. Bygningen er oprindeligt tegnet af arkitekterne Andreas Bjerke og Georg Eliassen i en brydningstid mellem klassicisme og modernisme. Farvebrug var et vigtigt virkemiddel i den periode, og det har også været det nu under ombygningen. Vi ønskede at blive inspireret af den arkitektur, der stod før, og videreføre den i andre dele af bygningen. Derfor er det vigtigt, at de akustiske produkter følger med og lader sig tilpasse, afslutter Sjøstrand.
Hotellet Sommerro er en del af storprojektet Sommerrokvartalet, som blev kåret til Årets Byggeri i 2022. Årets Byggeri er en helhedspris, hvor projekterne skal have dokumenteret fremragende gennemførelse i henhold til en række centrale punkter. Det omfatter blandt andet seriøsitet, samarbejde i byggeprocessen, innovation, god byggeskik/arkitektur, arbejdsmiljø og miljøhensyn, samt naturligvis god kvalitet på det samlede produkt.
Her fremhævede juryen, at bevaringen og omformningen til hotel og serveringssteder er udført med stor omsorg for detaljer og integreret kunst. Valget af nye materialer og møblering løfter projektet yderligere og bygger videre på den ældre arkitektur med respekt, men samtidig med en tydelig og moderne identitet.
Oplev dine muligheder med Rockfon Mono Acoustic.